BioPod - systemløsning til bæredygtig fødevareproduktion i et lukket kredsløb

Kina har været plaget af en lang række fødevareskandaler, og eksperter anslår, at op mod 20% af landbrugsjorden er forurenet. Kinesiske forbrugere har derfor meget lav tillid til fødevareprodukter fra deres hjemmemarked og stoler generelt ikke på certificeringer. Samtidig har regeringen fokus på nødvendigheden af et lavere CO2-forbrug og genanvendelse af ressourcer. BioPod-projektet adresserer alle disse problemer på én gang og er en del af den urban farming trend, som man ser vinde frem i store dele af verden. Med en BioPod kan almindelige kinesere dyrke deres egen mad på meget lidt plads.

BioPod-projektet havde stadig været en idé på tegnebrættet hos Anders Thomsen fra Nordicflexhouse, hvis ikke Midtnet Kina-puljen havde åbnet op for støtte til udvikling af prototyper til det kinesiske marked. ”Derfor blev det til noget”, som han siger. Projektet er en systemleverance, og partnerskabet består af en række små og mellemstore virksomheder og to videninstitutioner. Alle har været nødvendige for at få bygget to fungerende prototyper og dokumenteret BioPod processens livscyklus.

BioPod er et modulært system, der kan sættes sammen som legoklodser afhængig af ønskerne for den enkelte kunde, som kan være alt fra en husholdning, et bofællesskab eller økosamfund, en større institution eller en kommerciel grøntsagsproducent. Det består af et drivhus med moduler til dyrkning af grøntsager med recirkuleret regnvand, kompostering af eget organisk affald (med eller uden orme) og evt. insektproduktion til fiskefoder og fiskeopdræt. Hele processen styres af et til formålet udviklet system, som måler og kontrollerer vanding og klima i BioPoden og hele tiden optimerer ressourceforbruget.

Livscyklusanalysen, som Aarhus Universitet har udført i forbindelse med projektet, viser ikke overraskende, at det er en stor fordel i forhold til det samlede carbon footprint at bruge vedvarende energi til BioPod processen. Derfor er tanken på sigt, at dette også skal være en byggeklods, som man kan tilkøbe, fx i form af en varmepumpe eller et lille biogasanlæg.

Projektets partnerkreds består udover Nordicflexhouse og Aarhus Universitet af Wellfarmed, som arbejder med drivhusløsninger, Sunstone Water Group, der arbejder med vandrensning, Petersholm, der arbejder med permakultur og orme, Regnvandsspecialisten, der arbejder med regnvandsløsninger, SEGES der bl.a. arbejder med planteinnovation, Consibio , der arbejder med målinger og udstyr dertil, samt et styresystem.

Consibio er en ung iværksættervirksomhed stiftet i 2017 af tre civilingeniørstuderende i Kemi og Bioteknologi fra Aarhus Universitet. Deltagelse i BioPod-projektet har ifølge medstifter Søren Jessen Kjær været med til at udvikle virksomheden hurtigt, fordi de har været nødt til at forholde sig til en række praktiske forhold og markedskrav og finde tekniske løsninger herpå.

- Systemet skal for eksempel være fuldautomatisk; det skal være vandtæt, og der skal være en stabil tilstand, hvis det fejler, siger Søren.

Samtidig har den økonomiske støtte naturligvis gjort nogle ting mulige, som ellers ville være svære at finansiere – eksempelvis indkøb af hardware til prototypen. Og så har virksomheden fået styrket sit netværk.

Nordicflexhouse er etableret med et datterselskab i Shanghai, og Anders Thomsen er ansvarlig for at markedsføre den færdige løsning i Kina. Han er via Agro Business Park kommet i dialog med en potentiel samarbejdspartner til et demonstrationsprojekt i Kina – en virksomhed, som arbejder med forskellige drivhusløsninger.