I et gammelt pakhus på det yderste af den aarhusianske havn sidder to mænd. Deres fælles ambitioner rækker dog længere end kontorfællesskabet, for Nicolai Houe og Jakob Mølving har store planer med deres fælles tech-barn ved navn Nordic Online Learning Academy. Eller blot NOLA.
I Danmark vil mange sikkert nikke genkendende til aidas produkter med kunstneren Poul Pavas kunst. Det skal de også begynde at gøre i Kina, efter aida har introduceret kopper, fade og andre produkter med kunstnerens streg på det kinesiske marked. Især efter aidas deltagelse i projektet Midtnet Kina, hvor firmaet har taget initiativ til at ”legemliggøre” de forskellige figurer fra Poul Pavas velkendte univers.
Gonge producerer motorisk udviklende og stimulerende redskaber til børn. Det har de gjort i mange år efterhånden, og faktisk har de også i en del år sendt produkter til Kina, hvor det kinesiske system går meget op i, at børn i bestemte aldersgrupper rent motorisk skal kunne forskellige ting.
Game Course Scandinavia og det øvrige konsortium i MidtNet Kina-projektet ’Game Course China’ vil udbyde efteruddannelse til kinesiske spildesignere. En slags uddannelse i computerspilsdesign til kinesiske spiludviklere og -designere kurateret af skandinaviske undervisere fra toppen af computerspilskransekagen.
Dansk viden fra plejesektoren er på vej til Kina i form af en virtuel læringsplatform, der skal uddanne personalet i at løfte og forflytte ergonomisk korrekt.
Et dansk fyringsanlæg skal måske i fremtiden løse to af Kinas miljøudfordringer ved at omdanne en nuværende forureningskilde til en energivenlig opvarmningskilde med potentiale for at opvarme mindre landsbyer, skoler og landbrug.
Et mere miljøvenligt og langtidsholdbart filter til ventilationsanlæg er på vej fra tegnebrættet i Danmark og til det kinesiske marked.
Triple Bite er danskproducerede funktionelle bolcher, der er udviklet med udgangspunkt i traditionel kinesisk medicin i kombination med sunde råvarer fra Danmark og Sydamerika. Et innovativt ”superfood”-produkt, som forhåbentlig bliver det første i en række produkter til kineserne, der udover den gode smag også værdsætter fødevarers og ingrediensers helbredende og positive effekter for krop og velvære. Jes Grandt Nielsen, Beeliving Aps, mener at muligheden for et tidligt test-forløb i Kina formidlet gennem VIA University College har haft uvurderlig betydning ift. produktudviklingen og tilpasningen produkterne henvendt det kinesiske marked.
Kina har været plaget af en lang række fødevareskandaler, og eksperter anslår, at op mod 20% af landbrugsjorden er forurenet. Kinesiske forbrugere har derfor meget lav tillid til fødevareprodukter fra deres hjemmemarked og stoler generelt ikke på certificeringer. Samtidig har regeringen fokus på nødvendigheden af et lavere CO2-forbrug og genanvendelse af ressourcer. BioPod-projektet adresserer alle disse problemer på én gang og er en del af den urban farming trend, som man ser vinde frem i store dele af verden. Med en BioPod kan almindelige kinesere dyrke deres egen mad på meget lidt plads.
Kina har været plaget af flere skandaler relateret til mælkeerstatning og forurenet vand, hvilket har gjort de kinesiske forbrugere meget bevidste om produkter på markedet, og hvad de specifikke produkter kan tilbyde. I Kina fødes der gennemsnitligt 18 mio. børn om året, og der er derfor et kæmpe marked inden for "graviditet og børn". Water New Borns tre produkter retter sig netop mod dette marked og tilbyder løsninger til før, under og efter graviditet, der er gavnlige for både moderen og barnet. Med Water New Born-projektet ønsker man, at både moderen og barnet ”får den bedste start”.
pond A/S er en aarhusiansk biotech virksomhed, der udvikler og producerer 100% biobaseret og bionedbrydelig resin. Visionen er at tilbyde virksomheder og forbrugere produkter, der er i symbiose med naturen.
I 2017 fik Bodylab deres første kinesiske kunde. Med dem vil de ind på det kinesiske marked med deres helt egenudviklede proteinchips, der skal tilpasses det kinesiske marked.
Kun en femtedel af Kinas slam behandles korrekt, men hvis ikke slam behandles, er der stor risiko for forurening af jord, luft og grundvand. Kineserne er i stigende grad opmærksomme på problemet og bekymrede for konsekvenserne, hvilket skaber et marked for miljøbeskyttende udstyr fra Danmark. Aarhus-virksomheden Ejlskov har i samarbejde med Aarhus Universitet, LJM Maskinfabrik og BHA Soil & Water udviklet et oprensningsmodul til store slambassiner, der skal hjælpe primært kinesiske landmænd, men også virksomheder i olieindustrien og fødevareindustri med miksning og tømning af store laguner.