Future Food Innovation har siden 2010 været hovedoperatør i den midtjyske fødevaresatsning og arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i den danske fødevarebranche nationalt. Dette opnås bl.a. med midler fra tre vækstpuljer, samt ved at bringe virksomheder, kompetencer og videnspartnere sammen i nye innovative projekter.
FFI POP, FFI Differentieringspuljen og FFI Growth er tre forskellige puljer til vækst, hvor virksomheder kan søge om midler til udvikling, modning og vækst. Puljerne kan søges af virksomheder, som ønsker at skabe radikal innovation og dermed skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
Bag Future Food Innovation står et konsortium bestående af seks partnere, som er førende inden for fødevareinnovation i Danmark: Agro Business Park (sekretariat), Institut for Fødevarer og MAPP Centret ved Aarhus Universitet, VIFU, Teknologisk Institut, Danish Food Cluster og Væksthus Midtjylland.
Projektleder
Future Food Innovation