Agro Business Park og VIBORGegnens Erhvervsråd går sammen i projektet om at få konverteret flere uddannede PhD'ere til iværksættere vha. et skræddersyet forløb for netop PhD'ere.
De uddannede PhD'ere udgør et uudnyttet potentiale for Danmark, og i særdeleshed Viborg kommune, i form af kvalificeret arbejdskraft i eksisterende virksomheder samt som generator for start ups. Men de studerende mangler indsigt i det danske erhvervsklima, herunder muligheder for- og i at starte egen virksomhed. De mangler netværk og relationer til relevante samarbejdspartnere og stakeholdere.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra Agro Business Park og VIBORGegnens Erhvervsråd udvikles et skræddersyet forløb for PhD’ere. Forløbet udvides i forhold til den generelt manglende indsigt i dansk kultur og erhvervsliv (for særligt de udenlandske studerende) samt tager højde for de særegne karakteristika ved videnstungt iværksætteri, som andre programmer hidtil har haft svært ved at håndtere i form af store kapitalkrav, lang udviklingshorisont, store potentielle gevinster samt ofte introverte iværksættere.
Konkret udvikles og gennemføres et 25 ugers forløb i kombinationen mellem formelle udviklingsmøder, kontinuerlig sparring samt konkret hjælp til eksekvering. På møderne inviteres eksperter til at give oplæg om nedenstående: